Facebook side  

   

Esbjerg Night Trail  

   

Marbæk - 22. november 2023 (3/9 afd.)

Vintercup logo

Regn, blæste og mørke - det er klart opskriften på succes og mange deltagere. Dette krydret med en super bane lavet og udsat af Louis, gjorde at 31 glade løbere deltog i 3. afdeling af mørkeløbet.

Aftens løb blev igen vundet af Jacob, skarp forfulgt af Kristian og Nora. Efter løbet blev der som sædvanlig evalueret lidt på aftens bom. "Bedste" bom gik klart til Ulrik som godt halvvejs havde hente 6-7 minutter på Kurt, men i bare jubel smed han kortet væk og måtte udgå. Lars Nissen havde et rigtig godt løb, hvis man fjerner post 1 og post 13 (se O-track). Kurt smadrede sin næste nye Silva kompas, men fik endelig slået Rudolf. Øvrige evalueringer og bom kan passende nævnes på facebook..... 

Links: ResultatO-track 

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 29. november fra Lustrup (3. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 2. december, SEPE/Nørreskoven.

 

"Fælles" foto af ca. halvdelen af aftens løbere. 

Guldager Vest - 8. november 2023 (2/9 afd.)

Vintercup logo

Denne onsdag var der som altid mudder på programmet i Guldager plantage. Og hvis ikke der var mudder kom der regn foroven og masser af søer i skovbunden.

Poul Larsen var dagens banelægger og som altid var det et løb af høj klasse. Guldager Vest er et lille område, men med 3 sløjfer og gode post placeringer fik vi alle fuld valuta - super bane.

Jacob og Palle tog de første placering med Mogens, Rudolf og Nora på de efterfølgende pladser. Og måske nogle troede at regn, mudder og mørke holdt folk væk. Det var absolut ikke tilfældet eftersom 31 personer fandt vej til skoven.

Links: ResultatO-track 

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 15. november fra Eventyrsport (2. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 22. november, Marbæk plantage.

Tange Bakker - 25. oktober 2023 (1/9 afd.)

Vintercup logo

Fantastisk dejlig aften og en super bane drejet af Peder Stephansen. Tange Bakker som natløb var for de fleste en hård, men mega spændende oplevelse. På hede arealet var 11 ud af 18 poster placeret og det betød at kompas kurs var en nødvendighed. Speciel post 11-12 gav en del udfordringer for flere (se O-track).

På resultatsiden var Jacob hurtigst foran Kristian. Palle slog på 3. pladsen Ole med kun 1 sekund! I alt havde 27 fundet vej til den mørke skov.

Det kan desuden bemærkes at sæsonen har rekord mange skovløb, så vi kommer nok til at se en større resultatspredning end tidligere.

 

Links: ResultatO-track

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 1. november fra Esbjerg Strand (1. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 8. november, Guldager Vest.

Hermed en samlet plan for Vintercup og i sammenhæng med Esbjerg Night Trail.Vintercup logo

Vintercuppen er række mindre nat-orienteringsløb (mørkeløb) på forskellige typer af kort. Der er kun en bane per gang som typisk er på 3-4 kilometer. Alle orienteringsløbere kan deltage og alle andre med en pandelampe og mod på mørket kan prøve kræfter med disse "mørkeløb". Banen er ikke nødvendigvis let, men med lidt kort forståelse og en pandelampe så kommer man langt..... 

Kort og resultater vil løbende kommer på nettet per event.

 

Det står en frit for, hvor mange løb man vil deltage, der vil være resultater for den enkelte afdeling og et samlet resultat for alle afdelinger.

Deltagelse er gratis for medlemmer af en orienteringsklub, øvrige betaler 30kr/gang.

Den hurtigste løber får 100 point. I det samlede resultat vil de 7 bedste resultater for vintercuppen indgå.

Flere af afdelingerne foregår ikke i skoven og det skal pointeres, at alt hvad der ligner privat ejendom ikke må forceres eller gennemløbes uden, at banelæggeren har givet tilladelse til dette. Den olivengrønne farve er ligeledes at betragte som forbudt område, samt mørkgrøn på Sprintkort.

Vel mødt til dette års Vintercup (og Esbjerg Night Trail)

Vi ses i de mørke skove ....

Gammelby/Præstegårdsskolen - 1. marts 2023 (9/9 afd.)

Vintercup logo

Nyt kort blev onsdag indviet med maner. Hans Jochumsen havde tegnet kort og drejet en super natsprint bane - virkelig klasse og helt sikkert skal vi retur til dette område af Esbjerg.

Og vinderen blev....
Freja Kramers Sørensen ved kvinderne, og Jacob Daugaard tog en ret suveræn sejr i herre klassen - STORT tillykke til dem begge og mega velfortjent.

Jacob løb måske sæsonens bedste sprint og fik udbygget føring til nr. 2. Kristian og nr. 3. Palle med hele 5 point (vinder med over 4 minutter til Palle denne aften). Jacob deltog i øvrigt i samtlige 9 afdelinger lige som 7 andre personer.

Freja havde en fin løb i sidste afdeling, men Mette tog denne aften føringen og blev flot nr. 2 blandt damerne.

Samlet set en super Mørkeløbssæson. I alt 66 løbere har stillet til start og i gennemsnit over 31 løbere per gang. Flere nye kort/områder blev taget i brug og bare fed stemning, før og efter hvert løb. I øvrigt stor tak til Jørgen Bang for planlægningen og mon ikke alle ser frem til næste sæson 2023/2024.

Nu afventer bare klubnat - lamperne er varmet op.

Links: Resultat O-track

Kommende:

Paradissøerne - 1. marts 2023 (9/9 afd.)

Vintercup logo

Vi skal onsdag løbe på nyt kort over spændende område tegnet af Årets kortprofil (Danmarks bedste korttegner), Hans Jochumsen. Kortet er et nytegnet sprintkort 1:3000 over området fra Præstegårdsskolen ned til Paradissøerne.

Mødested: Præstegårdsskolens parkeringsplads, indkørsel fra Søndervangen.

Bane: 3,4 km, 20 poster - første start 18.30 (når det er mørkt)

Og hvis I husker sidste afdeling er der fortsat masser af placeringer at kæmpe om. Jakob er sprintet fra os alle, men kan han endnu engang lave et stort resultat og hvem skal tage 2. plads? og mange andre interne konkurrencer.

Links: Resultat (fra 8. afd.) - O-track (kommer på onsdag)

Kommende:

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg