Onsdag aftens vintercup var lidt af en mental udfordring. Banen var et mangepostløb hvor posterne skulle tages i lige/ulige rækkefølge. Det var med at planlægge, idet det ikke var lige meget hvordan der blev begyndt. Sjovt at se, at selv de hurtigste, tog posterne i en aldeles uhensigtmæssig rækkefølge.

Tobias tog endnu en sejr, men Morten Tikøb Højer, et nyt medlem, imponerede da han løb aftenens næstbedste tid.Ulrik løb sig endnu engang til en flot topplacering som nummer tre.

Tobias kommer derved til at ligge behageligt på førstepladsen hen over nytår, dog tæt forfulgt af flere løbere.

Dejligt at så mange også denne onsdag stillede til start.

Resultat 5. afd.

Samlet resultat

Kort m. poster

Rudolf, der ellers flot havde været i front fra første løb måtte i aften afgive sin position til Tobias da Rudolf manglede en post ved målgang. Tobias var helt suveræn og satte de øvrige ti løbere, i aftenens 4. afdeling af vintercuppen, til vægs. Dette har skabt en endnu tættere stilling i toppen af tabellen, hvor Tobias, Rudolf og Jørgen ligger med to points forskel.

Ulrik, der ellers skuffet røg lidt ned i tabellen i 3. afd., satte i aften trumf på og blev nr. 2 og en altid sikker Jørgen indtog tredjepladsen. Desværre var der ikke helt så mange point i spil, da der ikke var så mange deltagere som til tidligere afdelinger. Det bliver spændende at se hvem der skal ligge på førstepladsen hen over nytår, når 5. afd. af vintercuppen løbes om 14 dage.

24 forskellige løbere har nu været ude at løbe vintercup. Dejligt at se så mange ude i mørket...

Resultat 4. afd.

Samlet resultat

Kort

Tobias tog i aften sin anden sejr i vintercuppen i træk, men det til trods holder Rudolf stadig fast i sin føring med en 3. plads. Imellem de to hurtige herrer løb Anne Louise Gadsbølle sig flot til en andenplads. Dejligt med lidt feminint konkurrence til drengene.

Aftenens løb var en 2,6km sprintbane på klubbens nye Spangsbjerg kort. Banen var en både fysisk betonet, men også teknisk da der var mange små passager og detaljerede områder der skulle passeres.

Dejligt at så mange kom og løb i aften. På gensyn på næste onsdag til 4. afd. inden Julehygge i klubhuset.

Resultat 3. afd.

Samlet resultat

Kort

Vintercuppen på onsdag byder på intet mindre end en verdenspræmiere, da der skal løbes på klubbens helt nye sprintkort over Spangsbjerg. Med start kl. 17.30 fra Spangsbjerg Skolen, byder sprintbanen på spændende langstræk, en del små passager og finurlige postplaceringer. Så kom ud og vær en af de første til at løbe på det nye kort.

Stillingen er tæt efter de to første afdelinger, hvor Rudolf stadig holder en snæver føring. Jo flere der kommer, jo flere points er der at løbe for.

Husk at tilmelde dig hvis du ikke allerede har gjort det!

I aften skulle løberne til anden afdeling af vintercuppen en tur ud i mere eller mindre ukendt terræn. Banen var på fire forskellige korttyper og målestok. Der var start fra universitetet hvor der skulle løbes en kort sløjfe på seks poster. Herefter havde løberne kortskifte og de fik de resterende tre kort på et stykke papir. De løb over forbi kollegierne og mosen nord for Teknisk Skole på et luftfoto. Ved en stjernepost i en tunnel under Varde-jernbanen skiftede de til det tredje kort over Den Hemmelige Skov. Til sidst skulle de løbe hjem på et opfotograferet topografisk kort over Teknisk Skole. Desværre var en post stjålet og nogle brugte en del til på posten.

Se kortene her:

Kort 1

Kort 2

Kort 3

Kort 4

Resultat 2. afd.

Samlet resultat

Aftenens overdommer Louis har bestemt, at den tid løberne brugte på den manglende post ikke bliver trukket fra løbstiden. Alle der har klager kan henvende sig på tlf. 72 22 18 18

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 22 maj kl.17:30
Træningsløb - Annalund
Onsdag d. 29 maj kl.17:30
Træningsløb sprint - ???
Onsdag d. 5 Jun kl.17:30
Træningsløb sprint - Sp.Haven eller SEPE
Onsdag d. 12 Jun kl.17:30
Træningsløb sprint - Lunden
Søndag d. 16 Jun kl.10:00
Divisionsløb - Sønderheden
   

OKE Kalender  

   
Maj 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg