- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Bemærk venligst, at løbsområdet er Guldager Øst, og at indkørsel til start er via Skovriddervej.
Afkørsel til start fra Skovriddervej vil være markeret med O-skærm.
Distancerne vil være afkortet til mellemdistance. Banerne A/B (samme bane), C og D har alle kortvend. Bane E har ikke kortvend.
Der er mulighed for at parkere bilen omkring start / mål, men kun i begrænset omfang så vælg evt. at parkere længere nede af grusvejen.
Mvh. Banelæggeren
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
er aflyst. Vi bruger i stedet tiden på at få ryddet op efter Påskeløbet.
Teknisk træning er igen tilbage den 10. april.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af årsregnskab, fastsættelse af næste års kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af medlem og suppleant til bestyrelsen (lige år)
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag fra medlemmerne skal være formanden for bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Vi ses
Poul Larsen
formand
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Generalforsamling onsdag den 7. februar 2018.
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Orienteringsklubben Esbjerg onsdag den 7. februar 2018 kl. 19. i klubhuset.
Dagsorden for generalforsamlingen er jf. klubbens love fra marts 2017:
1. Valg af dirigent (ikke bestyrelsesmedlem)
2. Formanden aflægger beretning
3. Regnskabet forelægges til godkendelse
4. Fastsættelse af næste års kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. På valg er
a. Louis Sørensen, modtager genvalg
b. Jørgen Bang, modtager genvalg
c. Kurt Thorøe, modtager genvalg
7. Valg af suppleant til bestyrelsen
a. Vakant
8. Valg af 1 suppleant til regnskabet.
9. Eventuelt
Forslag, der skal behandles under punkt 5 skal være formanden i hænde skriftligt senest 8 dage før Generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne
Rudolf Sørensen
Spisning i forbindelse med Generalforsamlingen den 7. februar 2018.
Kl. 18.00 vil der være mulighed for at få noget dejligt mad inden Generalforsamlingen.
Forhåndstilmelding er nødvendigt på grund af bestilling af maden. Tilmeldingen skal ske til undertegnede enten på mail, personligt eller telefonisk senest 8 dage før Generalforsamlingen.
Maden er gratis, og med kasseres velsignelse sikkert også en øl eller vand. Maden vil igen komme fra Favorittens smørrebrød.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Kære OKE-medlemmer
Jeg fik ikke så mange tilbagemeldinger fra jer, da jeg mailede jer vedr. banelægning til træningsløb, så træningskalenderen for 2018 har mange huller.
Lige nu mangler vi dog "kun" tre banelæggere for at være dækket ind til og med april. Så har du lyst til at lægge bane:
- d. 13. januar i Østskoven (her er der faste poster, som gerne må bruges)
- d. 17. marts i Grindsted, eller
- d. 11. april i Guldager Øst
så lad mig høre fra dig. Den 13. januar er selvfølgelig mest akut.
MEN resten af året mangler vi stadig mange banelæggere, så kom nu, lad mig høre fra jer. I kan se pdf-kalenderen her på hjemmesiden og dermed hvilke skove og dage, der mangler banelægger.
Jeg træffes stadig på sms 29706393 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
I ønskes alle et godt nytår.
Venlig hilsen
Mette
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Et år går på hæld - 2017 har bragt os mesterskabs medaljer, den samlede sejr i Cowi-ligaen (uden at nævne hvilken division) og et nyt begreb kaldet Night Trail (det vender jeg tilbage til).
År 2017 indebar B-løb i Dejbjerg i jomfruelig terræn - en dag med manglende printer, smukt vejr og lavt flyvende F-16 fly. Langdistance Marbæk Plantage, klubmesterskab i Kærgården og i overmorgen Julenisseløbet i Nørreskoven. På o-service kan jeg se, at langdistance og Julenisseløbet begge har / havde 65 tilmeldte. Modsat var der 300 i Dejbjerg.
Berettiger 65 løbere, at vi som klub ligger tid og energi i sådanne events - det simple svar er JA. Personligt ville jeg ikke være foruden disse niche-løb. Det skønne ved disse "små-løb" er, at pludseligt møder man en løber man ikke har set i flere år. Mange ting ved sådanne løb er også meget mere uformelt og skulle problemer opstå så løses disse typisk fredsomt. Disse "små-løb" er også en fantastisk mulighed at byde ind med skove som normalt ikke bruges til åbne løb og ligeså en oplagt mulighed for de mindre erfarne er tage jobbet som stævneleder og / eller banelægger.
2017 lykkedes det klubben at komme i hus med alle træningsløb - der blev fundet banelæggere til alle løb, men det holdt hårdt. Jf. o-service er vi ca. 100 medlemmer og det bør derfor ikke være svært at finde banelæggere til træningsløbene - så husk, at vi er en forening, hvor alle må bidrage og gerne mere til.
Night Trail en underlig størrelse som startede i klubben i foråret 2017 - refleksbane i skoven, og prisen er det samme uanset om man løber 5 eller 10 kilometer, og så er der fælles hygge i klubhuset bagefter med kage, suppe og brød. Foråret gav initiativtagerne så megen blod på tanden, at de valgte at doble antallet af events denne vinter og endda invitere flokken over til Fanø - hvilket var en fantastisk aften. Night Trail starter op igen den 2. januar 2018 og alle kan stadig nå at tilmelde sig - dette foregår IKKE via o-service. Spørg Kurt Thorøe for nærmer info.
År 2018 - her kan jeg pt. kun overskue, hvad der sker frem til Påske, hvor klubben som forhåbentligt alle ved er stævneansvarlig for Påskeløbet - forberedelserne forløber planmæssigt, men der er selvfølgelig altid detaljer som skal falde på plads, men vi er langt. Indbydelsen findes nu på 3 sprog. Det er muligt allerede nu kunne tilmelde sig og de fleste funktioner er besat.
År 2018 er selvfølgeligt andet end Påskeløbet - der er stadig Vintercuppen, Night Trail, langdistanceløb i Dejbjerg plantage den 4. februar, træningsløb, teknisk træning og Nytårsløbet den 1. januar kl. 13 og det hele krydres med flere spændende åbne løb i vores kreds - så der er ingen undskyldninger eller manglende tilbud for at få våde fødder, beskidt tøj og møde glade mennesker.
Vel mødt til 2018 - må I alle have et godt og lykkebringende NYTÅR.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg.